Nyheder

21. marts 2023

Så tilbyder Bøgebjerg IF også padel.

Vi har lejet os ind på banerne med Faaborg Tennisklub, og vi har bolde og bat, så det eneste det kræver er at du møder op.

Lige nu ser planen ud som følgende, men det kan ændre sig alt efter hvilke ønsker der bliver efterspurgt:

  • Torsdag den 23/3 kl. 18-20 – introaften hvor du kan komme og prøve padel. Vi laver lidt slagtræning, spiller lidt og hygger med kaffe og kage. Det er gratis at deltage denne dag og der er ingen tilmelding. Men hvis du ved at du gerne vil deltage må du selvfølgelig gerne give besked.
  • Lørdag den 1/4 kl. 9-11 – der vil være slagtræning og småspil.
  • Mandag (2. påskedag) kl. 9-11 – der vil være slagtræning og småspil.
  • Torsdag den 13/4 kl. 18-20 og alle torsdage frem til og med den 29/6 – her er det endnu ikke helt fastlagt hvad vi laver, men det kunne blive noget americano eller mexicano.

Lige bortset fra holdet den 23/3 så skal man tilmelde sig på Bøgebjerg IF’s hjemmeside boegebjerg-if.dk under padel (der arbejdes i øjeblikket på højtryk for at få det oprettet) og det koster kr. 50,- pr. gang.

Faaborg Tennisklub ligger Stadionvej 7, 5600 Faaborg. Der er lidt parkering på stadionvej, og ellers er det muligt at parkere ved Kalekovej og så gå op forbi tennisbanerne. 

Vi har oprettet en facebookgruppe som hedder Bøgebjerg IF - padel. Her vil vi lægge information ud og medlemmerne kan skrive sammen og evt. aftale at tage ud og spille sammen osv

https://www.facebook.com/groups/557079115991831/

Kender du andre der kunne have lyst til at være med, så inviter dem ind i gruppen, og tag dem med den 23/3

Hvis du har spørgsmål så skynd dig at skrive til hecl@fmk.dk


Se alle nyheder