Nyheder
22. august 2024 Vejledning til bookning af Padelbane
Booking af padelbanen foregår på boegebjerg-IF.dk under padel. Der er forskellige muligheder for abonnementer osv. For at booke banen skal man være oprettet som medlem. Du skal kun oprette dig en gang som medlem i foreningen uanset hvor mange forskellige hold du går på. Booker man banen uden en form for abonnement/kontingent, så dækker bookingprisen baneleje for dem som spiller. Booker man banen med et abonnement/multikontingent er det gratis for medlemmet, men spiller man sammen med andre som ikke har abonnement/multikontingent, koster det kr. 25,- pr. gæstespiller. Når du har booket banen får du en mail med en 5 cifret kode. Denne kode bruger du til at åbne døren til banen. Døren kan åbnes 15 minutter før bookingen starter. Hvis du booker banen med abonnement/multikontingent kan du tilføje dine medspillere. Hvis de også har abonnement/multikontingent kan du tilføje dem ved at klikke på linjen under dit eget navn og finde dem på listen (klik på + for at tilføre flere linjer). De vil så også få tilsendt en mail med kode. Spiller du sammen med andre som ikke har abonnement kan du tilføje dem under ”antal gæster”. Gør du dette vil du blive opkrævet kr. 25,- pr. gæst. Tilføjer du dem ikke, skal de betale kr. 25,- på mobilepay til 43019 og skrive ”padel gæst” i kommentaren. Er banen booket til medlemmer med abonnement/multikontingent så skal disse medlemmer spille med på banen Ordensregler: Hvis der er blade på banen når du kommer, så fej banen Foreningen sælger padelbolde. Hvis du ønsker at købe kan du kontakte Stig i hallen eller Helle på 51158479
|