Senioridræt
Mix - Senior
Det er vigtigt at have afslappet tøj på , som man kan bevæge sig i, men det behøver absolut ikke at være den nyeste model indenfor sportstøj. Det er nødvendigt med indendørs sko. Der er mulighed for omklædning og bad i hallen.
Aktiviteter efter den fælles opvarmning og styrketræning kan fx være badminton, skumtennis, bordtennis, bowls, tæppecurling, hockey, ringo, høvdingebold eller forskellige andre lege og øvelser, som vi finder på hen ad vejen.
Som trænere for Mix - Senior, er der 3 ting, som er vigtige for os, nemlig:
- Styrketræning er meget vigtigt, fordi den giver så mange gevinster. Vi får større styrke til hverdagens udfordringer. Vi øger vores forbrænding – også i hvile, dvs. vi kan tillade os at spise lidt mere. Vi styrker vores knogler, hvilket er et effektivt våben imod knogleskørhed. Vi forebygger skader og smerter, og vi forbedrer vores kropsholdning. Derfor styrketræner vi hver gang!
- Det skal være sjovt at dyrke sport – vi må meget gerne få grinet lidt! Så derfor laver vi også nogle fjollede ting ind imellem, som får smilet frem på læberne.
- Det sociale samvær er også meget vigtigt! – så derfor nyder vi Stigs kaffe/te og franskbrød efter træning, og vi får en hyggelig snak efter strabadserne.
Hele sæsonen koster 350 kr, som betales via hjemmesiden under Senioridræt.
Kaffe/te og ostemad koster 20,- kr. pr. gang, som betales til Stig.
Kontingentregler:
Alle seniorer har ret til at prøvetræne 3 gange i Mix - Senior, inden kontingentet betales.
Der betales for en hel sæson. Ved opstart efter nytår betales for en halv sæson.
Idrætsudøvere som stopper midt i en sæson pga. sygdom eller langvarige skader, kan anmode udvalget om at få en del af kontingentet tilbagebetalt.
Flemming og Hanne
SMART Training
Vælg SMART Training i Bøgebjerg IF fordi det:
- Forbedrer din koncentration
- Gør hjernen mere effektiv
- Forbedrer din hukommelse
- Styrker din balanceevne og koordination
- Styrker din indlæringsevne
- Forbedrer dit samsyn, så det bedre kan styre og time dine bevægelser
- Gør dig bedre til at træffe beslutninger
SMART Training er for dig, der gerne vil styrke din hjernes ydeevne og kapacitet.
For at holde hjernen i topform, skal den løbende have nye udfordringer, der kræver koncentration og fokus.
Træningen består af fysiske øvelser og lege, der både udfordrer din motorik, dine sanser og din logik og derfor kræver din fulde koncentration. Øvelserne er ikke fysisk hårde, men det er din hjerne, som kommer på arbejde. Træningen foregår på hold på 12 – 20 personer, hvor der er fokus på det sociale aspekt. Det skal være sjovt at træne!
Påklædning: afslappet tøj, som man kan røre sig i.
Vandgymnastik for 50+
TRÆNING i vand har mange fordele, idet opdriften kan hjælpe med at gøre bevægelserne lettere, således at belastningen på led og knogler nedsættes betydeligt.
Gennem øvelser og leg gennemarbejdes kroppens muskler og led på en blid måde, og der arbejdes ligeledes med konditionstræning, udholdenhed og balance.
Vandgymnastik er velegnet for deltagere med lettere funktionsproblemer pga. slidgigt, dårlig ryg eller overvægt.
Efter 40 minutters træning vil der være afslapning i det varme bassin og evt. lidt massagebobler. Efterfølgende er der mulighed for at benytte dampbad og sauna.
Man behøver ikke at kunne svømme, for at deltage på holdet!
HVORNÅR: Mandage kl. 10 – 11
HVOR: Svømmehallen i Forum Faaborg
HVEM: Alle kvinder og mænd over 50 år.
PRIS: 520,- kr.
OBS! Da hallejen i svømmehallen er meget dyrere end i Bøgebjerghallen, er det desværre ikke muligt at benytte Multikontingent i denne idrætsgren.
START: mandag d. 31. august 2020 (slut 7/12)
INSTRUKTØR: Lone Rosenkjær
TILMELDING FØR START: på hjemmesiden www.boegebjerg-if.dk under Senioridræt. Tilmelding er vigtig, idet der max er 30 pladser på holdet.
FÆLLES KØRSEL: Der er mulighed for at arrangere fælles kørsel i privatbiler fra Bøgebjerghallen, hvis der er stemning for det!
Naturtræning
Naturtræning er en gåtur i naturen, hvor man nyder den friske luft og bruger alle sine sanser. Undervejs vil der være indlagt forskellige aktiviteter, hvor der trænes balance, opmærksomhed, koordination, kondition og styrke - og vigtigst af alt er, at det også er sjovt undervejs! Det er træning med mild til moderat intensitet, og det hele foregår i et fællesskab med plads til den enkelte.
Det har vist sig, at Naturtræning har en positiv effekt på folk, der fx er stressramte, lider af depression eller mennesker med kroniske sygdomme inde på livet.
Træning tirsdag kl. 10-11.30 i perioden 22/9 – 9/12
Nærmere oplysninger: Hanne Borup tlf. 2347 1155
Husk at oprette dig som medlem først...
Du skal være oprettet som medlem for at kunne tilmelde dig et hold.
Opret nyt medlem
Kontaktpersoner
Formand:
Hanne Borup
Skadegårdsparken 10
5600 Faaborg
+45 2347 1155
hannealf@gmail.com
Næstformand:
Else Klint
Lysbjergvænget 75
5600 Faaborg
+45 2464 5849
elseklint@gmail.com
Kasserer:
Birgitte Grøndahl
Svendborgvej 387
5600 Faaborg
+45 2757 9747
birgittegrondahl@gmail.com